Servicevilkår
Hos Playaz Club ønsker vi, at det skal være trygt, enkelt og overskueligt at handle hos os. Disse handelsbetingelser beskriver de vilkår, der gælder, når du handler på vores webshop.
Virksomhedsoplysninger
Playaz Club
Hilversumvej 8
2791 Dragør
Danmark
Playaz Club er en online webshop, og alle køb foretages via vores hjemmeside.
Bestilling og betaling
Når du gennemfører en ordre på vores hjemmeside, modtager du en ordrebekræftelse via e-mail.
En bindende købsaftale indgås, når du modtager din ordrebekræftelse.
Alle priser på hjemmesiden er angivet i danske kroner (DKK) og inkluderer gældende moms.
Betaling kan ske med de betalingsmetoder, der fremgår ved checkout. Beløbet hæves først fra din konto, når varen er afsendt.
Levering
Vi bestræber os på at levere dine varer inden for 1-3 hverdage.
Leveringstiderne er vejledende, og vi kan ikke garantere en bestemt leveringsdato, da forsinkelser kan forekomme på grund af forhold uden for vores kontrol.
Du kan læse mere om levering i vores leveringspolitik.
Fragt
Eventuelle fragtpriser fremgår tydeligt ved checkout, inden du gennemfører dit køb.
Adresseoplysninger
Det er kundens ansvar at sikre, at de oplysninger, der indtastes ved bestilling, er korrekte.
Playaz Club kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser eller bortkomne pakker som følge af forkerte adresseoplysninger fra kunden.
Udsolgte varer og fejl i lagerstatus
Vi tager forbehold for udsolgte varer, prisfejl og fejl i lagerstatus.
Hvis en vare er udsolgt efter gennemført køb, kontakter vi dig hurtigst muligt og finder en passende løsning, eksempelvis refundering af beløbet.
Retur og fortrydelsesret
Som kunde har du 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager din ordre.
Hvis du ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du kontakte os på support@playazclub.dk inden for de 14 dage.
Varen skal returneres i samme stand, som du modtog den. Tøjet må gerne prøves, som man ville gøre i en fysisk butik, men må ikke være vasket, brugt eller beskadiget. Eventuelle mærker/tags skal stadig være fastgjort.
Kunden betaler selv for returfragten, medmindre andet aftales.
Du kan læse mere i vores fulde retur- og refusionspolitik.
Ombytning
Playaz Club tilbyder ombytning af varer.
Hvis du ønsker en anden størrelse eller et andet produkt, skal du kontakte os på support@playazclub.dk, så hjælper vi dig med at finde den rette løsning.
Reklamationsret
Som forbruger har du 2 års reklamationsret i henhold til købeloven.
Reklamationsretten gælder fejl og mangler ved varen, som var til stede ved levering, eller som opstår som følge af en fejl ved produktet.
Hvis du ønsker at reklamere over en vare, skal du kontakte os på support@playazclub.dk og beskrive problemet. Send gerne billeder, så vi hurtigere kan behandle din sag.
Hvis reklamationen godkendes, finder vi en løsning i overensstemmelse med gældende regler.
Defekte eller beskadigede varer
Hvis din vare ankommer beskadiget eller defekt, skal du kontakte os hurtigst muligt efter modtagelsen.
Send gerne billeder samt en beskrivelse af problemet til:
Hvis reklamationen godkendes, dækker vi eventuelle nødvendige omkostninger i forbindelse med løsningen.
Refusion
Ved godkendte returneringer eller reklamationer refunderes beløbet til den samme betalingsmetode, som blev brugt ved købet.
Vi behandler refunderinger inden for 2-3 hverdage efter godkendelse af returneringen.
Bemærk, at det kan tage yderligere tid, før beløbet kan ses på din konto afhængigt af din bank eller betalingsudbyder.
Persondata
Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR).
Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger, i vores privatlivspolitik.
Force majeure
Playaz Club kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser eller manglende opfyldelse af aftaler, som skyldes forhold uden for vores kontrol, såsom naturkatastrofer, strejker, tekniske problemer, leveringsproblemer eller andre ekstraordinære forhold.
Lovvalg og værneting
Alle køb foretaget hos Playaz Club er underlagt dansk lovgivning.
Eventuelle tvister mellem kunden og Playaz Club afgøres efter dansk ret ved danske domstole.
Klageadgang
Hvis du oplever et problem med dit køb, skal du først kontakte os på:
Vi vil altid forsøge at finde en løsning.
Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du som forbruger indgive en klage til:
Nævnenes Hus
Center for Klageløsning
Toldboden 2
8800 Viborg
Du kan læse mere på:
www.naevneneshus.dk
Hvis du bor i et andet EU-land end Danmark, kan du også benytte EU's klagemuligheder.
Returadresse
Alle returneringer skal sendes til:
Playaz Club
Hilversumvej 8
2791 Dragør
Danmark
Standardfortrydelsesformular
Du finder vores standardfortrydelsesformular nederst i vores Retur- og Refusionspolitik.